Gå til produktoplysninger
Sneglene, pink, A3

Sneglene, pink, A3

400,00 kr.

Min søn samler på snegle - store, små, hurtige, langsomme - og gerne mange af dem! Han tager dem med hjem for at passe dem som kæledyr ude på terrassen, hvor han bygger huse til dem og fodrer dem med planter. Og så fandt jeg engang en snegl i hans jakkelomme, da jeg skulle tjekke den før vask.

Det blev til ideen bag Sneglene.

Linoleumstrykket er åben for fortolkning, perfekt til små opdagere og eksperter i fantasi. Derfor passer dette tryk også rigtig godt til børneværelset, hvor barnet kan fordybe sig i motivet og lade fantasien bestemme historien.

Selv forestiller jeg mig, at sneglemor havde planlagt et par minutter alene på yogamåtten, mens de små leger stille og roligt ved siden af ...

Sneglene er trykt i fire farvekombinationer.

 

  • Motivet er trykt på 160 g naturhvidt, syrefrit papir fra Fabriano, str. A3.

  • Hvert tryk er en særskilt proces, hvor motivet trykkes på et enkelt papir ad gangen med en håndholdt linoleumspresse.

  • Fremstillingen kan medføre små variationer i fx farvetæthed og sværtens placering på papiret, som gør hvert tryk helt unikt.

  • Dette linoleumstryk er lavet i et begrænset oplag, da det er trykt som reduktionstryk med tre lag sværte.

  • Ved reduktionstryk skæres der mere af linoleummet efter hvert tryk med én farve, hvorefter et nyt lag sværte i en anden farve påføres, og der trykkes på ny. Det er derfor ikke muligt at trykke det fulde motiv igen, efter processen er slut.

Størrelse

Har du set?